Beliggenhed

Ørestad Syd er et område i rivende udvikling med et væld af muligheder for både de unge og eventyrlystne, de nystiftede børnefamilier, samt de, der sætter pris på et lidt lavere tempo og en mere tilbagelænet tilværelse.

Med det urbane kanalsystem har du mulighed for fysisk udfoldelse som f.eks. at ro i kajak, eller måske bare slentre en tur til lyden af små bølgeskvulp.

I Ørestad Syd bor du tæt på det pulserende byliv med masser af fart og indtryk og har samtidig mulighed for at kunne koble af og løbe en tur i den virkelige natur, og ikke blot rundt om søerne ligesom resten af København. Du får frihed, muligheder og åbne vidder, men bor samtidig i gåafstand til Metroen, der på under 15 minutter kan bringe dig til centrum af København.

KanalhusetCPH kommer til at ligge på kanten mellem Ørestad og den autentiske natur på Kalvebod Fælled og giver dig dermed en enestående mulighed for at få al det bedste fra begge verdener. Alt i alt et område man gerne vil kalde sin hjemstavn.

Har du bil, er der gode parkeringsmuligheder i det nærliggende parkeringshus. Med bil kan du komme til f.eks. Malmö eller Hellerup på blot 15-16 minutter.

Metroen fra Ørestad Syd til:

Christianshavn Nørreport St Frederiksberg

11

14

18

minutter minutter minutter

Nærområdet

Området Ørestaden huser blandt andet DR Byen, VM Bjerget, shoppingcenteret Field’s, Naturpark Amager samt storslået arkitektur og rig mulighed for kulturelle oplevelser.

Ørestaden byder desuden på et væld af muligheder for fysisk aktivitet – blandt andet parkour, beachvolley, street basket og fodbold samt masser af grønne områder. Der er også gode indkøbsmuligheder med blandt andet en DøgnNetto, Irma samt Fakta Q. På hjørnet af Ørestads Boulevard og Asger Jorns Allé kommer der desuden to nye supermarkeder samt et Dinos Legeland – et sandt mekka for børn og barnlige sjæle. Det forventes, at byggeriet står færdigt i løbet af 2017.